Kære spejdere og forældre
Nu er dagen endelig kommet, hvor vi kan åbne for vores aktiviteter for alle, - lille som stor.
Jeg vil derfor invitere jer til genåbnings møde torsdag d. 12. august kl. 17 - 18 på Gurredam.
Mødet bliver ikke langt, men der er nogle praktiske ting vi skal have gennemført.
Det vigtigste er, at vi har spejdere der skal rykke op som Trop og Juniorer, det andet er, at vi skal starte op igen efter 9 mdr. nedlukning, og der er en hel del detaljer, vi skal have fod på, fordi Corona stadig er derude.
Vi har rigtigt mange spejdere, som står på venteliste, 13 spejdere. Planen er, at alle dem der er på listen, bliver indkaldt til at møde ugen efter, så vi kan modtage dem på en god og ordentlig måde.
Jeg kan løfte sløret for, at vi allerede nu ved, at der bliver ændringer for 2 grene vedr. deres mødedag.
Mikro og Mini (spejdere der er yngre end 10 år) fortsætter med at have mødedage torsdag.
Junior (10-12 år) har mødedag tirsdag.
Troppen (12+ år) har mødedage mandag og onsdag.
Fordi vi efterhånden er så mange, vil der fremover være mulighed for at møde 3 forskellige steder, Gurre Dam, Langebro og Helsingør Havn.
De enkelte ledere for de forskellige grene fremsender program snarest, så der er overblik over hvem der møder hvor og hvornår.
Jeg skriver dette således, at I forældre og børn kan planlægge i forhold til familie og andre aktiviteter, som spejderen måtte deltage i.
Vi ledere glæder os til at se jer alle, det har ikke været sjovt at være lukket i 9 mdr.
Med venlig hilsen
Filip Nordland
Gruppeleder
Ålsgårde Sø